TA1 versus TA2 titanplader: Hvilken er mere korrosionsbestandig-, og hvilken er mindre end den anden?

Den iboende forskel mellem de to materialer er renhed, hvilket resulterer i lidt forskellige styrker: den ene er stærkere, mens den anden er mere duktil. I milde kemiske miljøer kan TA1 have en beskeden teoretisk fordel ved at modstå reducerende medier på grund af dets højere renhed, da den største forskel stammer fra urenheder som jern og oxygen. Denne ultimative forskel er dog lille. Den iboende fordel ved TA1 er meget lille, og i praktiske applikationer er den eksterne forskel mellem de to ubetydelig.

Titanium er meget modstandsdygtig på grund af det tætte oxidlag på overfladen, som giver en moderat barriere mod revner. Disse materialer håndterer generelt en relativt lav-koncentration af salt- eller svovlsyre. Disse syrer er dog svære for titanium, og korrosionsrisikoen øges med kloridioner eller ved høje temperaturer. Mens TA1 teoretisk giver lidt bedre modstand i denne henseende på grund af dens højere renhed, kan hverken TA1 eller TA2 være tilstrækkelige i et virkelig barskt miljø. I så fald er et andet materiale et bedre valg, da valget mellem TA1 og TA2 kun giver en sekundær fordel.

Metallets iboende korrosionsbestandighed er stærk, selvom den kan være endnu stærkere i andre specialiserede materialer. Fordi sammensætningen af ​​TA1 og TA2 stort set er den samme, er den praktiske forskel i modstand mellem dem lille. Brug af TA1 som et testmedium er én mulighed, men overordnet set er ydeevneforskellen i den virkelige-verden stadig minimal.